TriYoga Basics/level 1
Tirsdage kl. 18.30-19.45
På dette hold laver vi grundøvelser der stille og roligt introducerer dig til TriYoga, og som både styrker og smidiggør hele kroppen. Du vil også lære enkelte åndedrætsteknikker.
Både begyndere og øvede kan deltage på dette hold. Har du nogle småskavanker fx. dårlig ryg el. lign., vil du opdage at de ret hurtigt mindskes.
Læs mere om TriYoga her
Undervisningen
I TriYoga guides du blidt gennem alle stillinger fra start til slut.
Det betyder, at efterhånden som du lærer de enkelte stillinger at kende, kan du lade dig flyde gennem stillingerne ved blot at lytte til underviserens stemme. Det giver dig også mulighed for at fordybe dig i meditationen.
TriYoga åbner for en ny indsigt i kroppens energier og indøver et bevægelsesmønster baseret på 'economy of motion', dvs. bevægelser, der er udført opmærksomt og afslappet, uden brug af flere muskler og mere kraft end nødvendigt.
Det betyder også at vejen fra en asana til en anden sker gennem den blideste og kortest mulige vej.
TriYoga skal være behageligt og må ikke gøre ondt. Derfor støttes du af puder, klodser og tæpper. Disse redskaber gør, at du kan slappe mere af og komme dybere ind i den enkelte stilling.
TriYoga er for alle! Er du nybegynder, så start med niveau Basics. Her får du lært de grundlæggende stillinger og åndedrætsteknikker. Du kan sagtens være på Basics gennem længere tid, og kan så gå videre til Basics/Level 1, når du føler dig klar.
Generelt
|